AJ Tanken 2023

I 1938 hyrede Texaco-koncernen arkitekten Arne Jacobsen til at tegne en ny type af tank- og servicestationer. Allerede forinden havde Texaco fået opført en amerikansk standardmodel, tegnet af arkitekten Dorwin Teaque.
Tankstationen blev aldrig sat i masseproduktion, som ellers var den oprindelige plan. Der blev altså aldrig opført flere end denne ene.
Bygningen på Kystvejen indgår som en del af den plan Arne Jacobsen lavede for området ved Bellevue Strandpark.
Den blev opført i 1939 i funktionalistisk stil og blev kaldt "Paddehatten" - grundet dens ikoniske ellipseformede tagkonstruktion. Samme design blev senere anvendt som inspiration for Arne Jacobsens klassiske stol Myren fra 1952, som har et ryglæn i samme form.  Hver lørdag mellem kl.10 - 12 arrangerer ViaRETRO og Café Oliver: Cars 'N' Coffee på den klassiske benzintank på Kystvejen 24 i Charlottenlund. Jeg kigger forbi med kameraet ind imellem.